Det er ubehageligt. Du ved, når de kigger på dig. Gemmer sig bag lyserøde farver. Lilla farver. Grønne farver. Sjove farver. Tankeløse og sorgløse farver. Farver, som bare er der og som tror, at det er du også. For hvem ved, måske er du der ikke.

Jeg gik en tur i vintervejret og den sjappede sne. Jeg gled og faldt. Jeg kiggede op og så to store støvler nærme sig. Jeg holdt vejret og tænkte “Hjæælp”. Eller kan man overhovedet tænke det? Måske tænkte jeg ikke. Måske skreg jeg bare.